En brosten på Peter Hummelgaards skrivebord skal være et symbol på, at 40 års fejlslagen politik nu slutter. Håber han …

Hvis man vækker en dansker midt om natten og beder vedkommende om at nævne ét resultat fra den nuværende regering, taler sandsynligheden for, at svaret vil være: Den har lukket store bededag og gjort den til en almindelig arbejdsdag. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) håber, at han lørdag morgen kan levere et resultat, der kan konkurrere med det svar: At han gør det, som hele 20 justitsministre før ham har villet, men ikke formået: Starter en permanent lukning af organiseret og ikke mindst fuldstændig åbenlys handel med euforiserende stoffer – alle varianter af cannabis – i Pusher Street på Christiania. Hummelgaard sidder torsdag eftermiddag ved mødebordet i sit ministerkontor. På gangen hænger portrætterne af alle de tidligere justitsministre – inklusive de 20, der ville, men ikke kunne. Han kommer lige fra et møde med politiet, christianitterne og Københavns Kommune om det, der skal ske lørdag: En opgravning af hele det område på Christiania, hvor Pusher Street har slået dybe rødder siden 1980. Brostenene skal op. Det skal nu være en byggeplads i månedsvis. Bygninger skal renoveres. Der skal etableres legepladser. Der skal nye butikker og virksomheder ind. Der skal bygges boliger. Gode, nye forhold for alle. Spørgsmålet er: Vil det i virkeligheden også blive gode, nye forhold for pusherne? Peter Hummelgaard skal tage første spadestik, og han skal selv have et minde med hjem. En af Pusher Streets brosten. Han peger over på sit skrivebord og siger: »Den skal stå lige der.« Der, hvor han vil se den hver dag, han er på arbejde i ministeriet i al den tid, han får lov at blive der. Skal det være din brosten, eller skal den følge med kontoret og skrivebordet? »Åh!« siger han. »Så kan det være jeg bliver nødt til at tage to med hjem. Jeg vil også gerne have en med mig videre.« Inden vi starter interviewet for alvor, skal vi lige have slået en præmis fast. Sidder vi og snakker sammen nu, fordi Pusher Street faktisk lukker? »Det tror jeg, vi gør. Gør vi ikke det? Det bestemmer du.« Jeg skal bare være sikker på, at det er der, du er: At Pusher Street lukker nu? »Alle har fået nok. Jeg har fået nok. Københavns Kommune har fået nok. Christiania har fået nok. Pusher Street skal lukkes, og det skal lukkes permanent.« Håb og forventninger Hvis det virkelig passer, at Pusher Street bliver lukket permanent, fordi området bliver byfornyet, får nye boliger, lækre offentlige toiletter, grønne områder osv., vil det indiskutabelt være en bedrift af de store. I hvert fald for en justitsminister, der har efterfulgt 20 fejlslagne forgængere – heraf 11, der har været socialdemokratiske som Hummelgaard selv. Er der stolthed forbundet med det? Hummelgaard kløjes lidt i ordene. Forsøger at være varsom med, hvordan de falder. Som om han er en lille smule bange for, at han er på vej ind i en fælde. »Selvfølgelig er der det. Jeg vil være stolt, når vi kommer derhen, hvor vi kan se, at det, der sker på lørdag, fører til varig forandring.« »Og så er jeg stolt af, at vi har kunnet holde både kritiske journalister og en opposition i ave med, hvorfor vi dog ikke bare har sat politiet ind med knipler, men har insisteret på at gøre det her på en forandringsstærk måde.« Altså stolt af, at åbenlys kriminalitet bliver stoppet på en langsommelig måde i stedet for bare at slå hårdt og politimæssigt ned på det? »Ja, det vil gøre mig stolt, hvis det lykkes med en permanent lukning. Vi har jo kunnet se over de sidste 50 år, at det, vi har forsøgt, ikke har virket.« Nu bliver jeg forvirret. Præmissen for denne snak er, at Pusher Street bliver lukket permanent. Nu siger du, at det vil gøre dig stolt, hvis det ender med en permanent lukning. Snakker vi om håb? »Ikke kun håb, også forventning. Det vil dog være både dumt og naivt, hvis jeg forsøgte at bilde dig og læserne ind, at jeg tror, at kampen mod den dybt rodfæstede kriminalitet på Christiania bare forsvinder, fordi vi på lørdag graver gaden op.« Hvorfor vil du egentlig lukke Pusher Street? »Fordi der er et kriminelt miljø, som er så organiseret, så forrået, at det i sig selv udgør et meget, meget stort problem. Det er utryghedsskabende, voldsfremkaldende, drabsfremkaldende, og det er med til at generere interne konflikter i det kriminelle miljø.« Så det handler egentlig ikke om åbenlyst salg af euforiserende stoffer, men om, at kriminaliteten rundt om er blevet for slem? »Vi bilder ikke os selv ind, at det er et anstød som sådan mod hashmarkedet. Det handler om, at det er en kæmpe torn i øjet, at salg af narko foregår så åbenlyst og systematisk, men mindst lige så meget om, at kriminelle bander agerer frit.« Hvad er det, der tilsiger, at bander, som har ageret frit, ikke bare vender tilbage, når deres område er blevet forskønnet? »Det bliver det lange seje træk, som handler om, at det skal erstattes af et byrum, som skal have lov til at være kreativt, mangfoldigt, spændende, skævt og alt muligt andet – bare uden den systematiske og organiserede kriminalitet. Det kommer til at kræve meget af christianitterne selv. De kan jo heller ikke leve med al den utryghed. Og politiet kommer til at have en lang vej med systematisk sikring, så planerne kan blive til noget.« Kunne en hvilken som helst justitsminister siden 1980 ikke have sagt det her? »Jo, men de har ikke gjort det.« Det ligner, at det eneste nye her er, at området bliver spærret af i en periode, og når det åbner igen, er det lidt lækrere end før. »Nej, for det følger jo med, at når banderne ikke længere får holdt hånden over sig af Christiania, kan de ikke længere være der.« Er det det nye – at du har en forventning om, at christianitterne ikke længere vil holde hånden over banderne? »De har selv meldt ud, at nok er nok. Det er nyt. Og det er nyt, at der er en justitsminister, en regering og en overborgmester i København, som griber det. Det er nyt, at vi har prøvet at tænke igennem, hvad der skal ske om en måned, om tre måneder, om et år og to år. I modsætning til når tidligere regeringer har forsøgt at rydde Pusher Street uden efterfølgende planer.« Så fordi der kommer nogle nye boliger, nye butikker osv., bliver det vanskeligere for banderne at tage deres område tilbage? »Ja, med politiets hjælp. Det viser byplanlægningens historie i hele den vestlige verden. Det er den slags, der skal til for at skubbe organiseret kriminalitet væk.« Ny former Den bebudede lukning af Pusher Street handler altså ikke om, at justitsministeren tror, at hashmarkedet for alvor vil blive påvirket. Der er nogle turister, der vil få sværere ved at finde frem til pusherne. Der er nogle spontane indkøb fra danskere, der synes, det kunne være sjovt lige at få fat i en joint, der forsvinder. Men så er det også det. »Det vil rykke over på bududbringning, sociale medier og alt muligt. Det skal stadig bekæmpes. Men det vil trods alt have den fordel, at det ikke i sig selv er utryghedsskabende som på Christiania, hvor vi i dag har kriminelle grupperinger, der deles om fysiske boder klos op og ned af hinanden og provokerer hinanden,« siger Peter Hummelgaard. Så gevinsten er, at banderne vil komme bedre ud af det med hinanden? »En sidegevinst vil være, at det ikke vil være så konfliktskabende, hvor man skyder på hinanden og rammer tilfældige, og hvor man ikke så let kan rekruttere blandt de skrøbelige sjæle, der søger ind på Christiania.« Er der egentlig grund til at være specielt stolt af at stoppe en hashhandel, man dybest set bare har kunnet slå ned på i 40-50 år, mens markedet fortsætter ufortrødent i andre former? »Hvis man bare har kunnet stoppe det, hvorfor har ingen så gjort det? Det er jo, fordi man ikke har kunnet.« Og det er blevet en etableret sandhed: Man har ikke kunnet. Men det må jo være, fordi man ikke har villet bruge de ressourcer, der skulle til? »Det bunder jo i hvert fald i, at man har haft et område som af lokalpolitiske, kulturpolitiske, alle mulige politiske årsager har været uden for myndighedernes rækkevidde.« Tankeeksperiment: Lørdag bliver Pusher Street på Christiania lukket. Søndag opstår et nyt, åbent hashmarked på torvet i Bogense. Politiet møder op og finder ud af, at det åbenbart ikke er noget, man sådan lige kan sætte en stopper for. Og så ringer de til Peter Hummelgaard og siger, at den her er altså ikke nem, fordi borgerne i Bogense er ikke tilbøjelige til at samarbejde med myndighederne. »Ja, det er jo helt utænkeligt,« siger Peter Hummelgaard. »Det bunder blandt andet i Christianias historie, hvor nogle hippier og besættere indtog et øde område. Det er torvet i Bogense ikke. Der vil være en Matas, en bager, en café og nogle andre, som ikke vil finde sig i det og efter to sekunder ringer til politiet, der vil komme og fjerne det permanent.« »På Christiania er der skabt en dyb forankring i det organiserede kriminelle miljø, fordi christianitterne pr. definition så sig som værende i konflikt med og kontrast til det etablerede samfund. Over de sidste fem-syv år er det i forvejen forråede miljø så blevet endnu mere forrået, så det selv for Christiania er blevet åbenlyst, at det ikke kan blive ved. Derfor er man nødt til at slå ned på det og fjerne det,« siger Peter Hummelgaard. En blodig dråbe Et eksempel på forråelse af den allerede forråede bandekriminalitet foldede sig ud en sommeraften i august sidste år. To maskerede mænd spottede en pusher ved sin bod. Pusheren stak af, og kuglerne fløj. Han faldt om. En christianit blev ramt i benet. To turister blev ramt. Pusheren døde, før ambulancen nåede frem. Det var tilsyneladende dråben for Christiania. Det, der endeligt gjorde, at der var mere tryghed i at vende sig mod myndighedernes favn end bandernes. Skal vi i virkeligheden takke banderne for at skrue så meget op for den brutale og vilkårlige kriminalitet, så bægeret flød over? »Jeg tror ikke, vi skal takke banderne for noget som helst,« siger Peter Hummelgaard. Men det er vel årsagen til, at du kan have en forventning om, at lukningen af Pusher Street bliver permanent? »Jeg kommer ikke til at takke banderne for noget som helst. En af mine væsentligste opgaver i denne stol er at gøre alt, hvad jeg overhovedet kan for at bekæmpe dem og deres eksistens.« Det ville ellers have givet en god overskrift … »Det tænker jeg,« siger Hummelgaard med et smil. Men er der ikke noget om det? »Banderne har misbrugt en gæstfrihed, som christianitterne i nogle årtier har udvist dem. Jeg konstaterer bare, at de afskyvækkende, brutale, afstumpede mennesker i banderne ingen midler skyer. I stedet for at bebrejde christianitterne, takker jeg dem for at bede om myndighedernes hjælp.« Ville det ikke også være mærkeligt at bebrejde christianitterne, at Pusher Street ikke er blevet lukket? Er det ikke politikerne, der skal bebrejdes? »Jeg tror ikke, man skal bebrejde nogen. Man skal bare konstatere, at det er virkeligheden.« Hvorfor skal man ikke bebrejde politikerne? Der har været åbenlys kriminalitet i 40-50 år, uden det er blevet lukket ned. »Og det har det politiske system så ikke kunnet.« Skal man virkelig ikke bebrejde nogen for det? »Man har ment, at de menneskelige, økonomiske og fysiske omkostninger har været for store. Du må få historikere til at redegøre for mellemregningerne. Jeg kan ikke. Min indgangsvinkel er, at vi nu har en historisk mulighed for faktisk at gøre det.« Og lørdag morgen står Peter Hummelgaard så på Pusher Street på Christiania og tager første spadestik til det, han håber kommer til at adskille ham fra hans 20 forgængere. I hvert fald én brosten kommer med ham hjem. Måske en mere, der kan gå i arv til hans efterfølgere. https://www.berlingske.dk/politik/en-brosten-paa-peter-hummelgaards-skrivebord-skal-vaere-et-symbol-paa-at